Gå til hovedindhold

Hvad er et åbent aktivitetscenter?

I et aktivitetscenter har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og blive en del af et socialt fællesskab med andre og måske møde naboer og gamle bekendte.

29. nov. 2022
  • Læs op

Indhold

    Alle over 60 år kan komme på et åbent aktivitetscenter - du behøver ingen henvisning for at deltage. Hvert åbent aktivitetscenter har et centerråd tilknyttet.

    Et åbent aktivitetscenter er et socialt og kulturelt tilbud, hvor du kan:

    • deltage i et arrangement (foredrag, musik, dans, teater mv.)
    • deltage i udflugter (vandreture, naturture, besøge museer mv.)
    • møde andre i aldersgruppen 60+
    • lære engelsk, IT, madlavning, yoga mm. på hold

    Det er som udgangspunkt gratis at deltage på holdene, men du skal betale for egne materialer (glas, bøger, garn, papir mv.). Kontakt de enkelte centre for at høre nærmere.

    Arrangementer og ture har en deltagerbetaling, der dækker udgifterne.

    I forbindelse med vores åbne aktivitetscentre er der ofte tilknyttet en café, hvor du også har mulighed for at købe frokost, kaffe/kage med mere.

    Hvert åbent aktivitetscenter har et centerråd tilknyttet.

    Sammen med aktivitetsmedarbejderen planlægger centerrådet hvilke aktiviteter og arrangementer, som skal være på det pågældende center. Centerrådet er med til at træffe de beslutninger, som skal gøre tilbuddene attraktive for både nye og nuværende brugere i centeret.

    Frivillige, eksterne samarbejdspartnere og centerrådet er med til at sørge for, at hverdagen i de åbne aktivitetscenter er både hyggelig, lærerig og social.

    Der er valg til centerrådet 1 gang årligt på et årsmøde. Centerrådsmedlemmerne er valgt for en 2-årig periode.

    Se film om, hvad et åbent aktivitetscenter er

    Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video. ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎ ‎

    Har du lyst til at spise sammen med andre?

    - så er vores café- og samværstilbud måske lige noget for dig.

    Læs mere om caféerne 

    Bliv frivillig

    Uanset din motivation, er der rig mulighed for at blive frivillig i ældreområdet og mulighederne er mange. 

    Som frivillig i vores aktivitetscentre eller på vores plejehjem kan kan du for eksempel:

    • blive vejleder/underviser på et hold (IT, glaskunst, engelsk, etc.)
    • hjælpe med praktiske opgaver (skifte pære, dække bord ved arrangementer, købe gaver til banko etc.)
    • have nogle ældre med i noget, du skulle alligevel (købe ind, løbe, gå tur med hunden etc.)
    • eller noget helt fjerde?

    Det kan være en enkeltstående opgave eller en fast ugentlig aktivitet eller lige midt i mellem.


    Har du lyst til at blive frivillig eller høre mere om at være frivillig?

    Kontakt aktivitetsmedarbejderen på det plejehjem eller det åbne aktivitetscenter, du er interesseret i. 

    For yderligere oplysninger kontakt:

    Funktionsleder
    Anne Marie Würgler Hansen
    Mobil: 24 97 20 68

    Se hvor aktivitetscentrene og de åbne caféer ligger